The perfect guide to the casino

Grønt lys til skifte: Brøndby-stjerne overvejer at blive

Andreas Maxsø har en frikøbsklausul i sin aftale, og han har også fået grønt lys til at skifte. Brøndby-stopperen har dog ikke travlt.

Andreas Maxsø skiftede til Brøndby på en fri transfer i sommeren 2019, og han lagde ikke skjul på, at skiftet skulle ses som et springbræt til udlandet igen.

I aftalen fik han derfor også forhandlet sig frem til en frikøbsklausul på 23 millioner kroner, mens han to år inde i kontraktperioden kunne skifte klub.

Det er altså til sommer, og derfor har det længe forlydt, at han efter indeværende sæson forlader de blå/gule fra Vestegnen.

Læs også: Kamil Wilczek bestilte fem ‘Aldrig Alene’-trøjer: Hvor er de i dag?

Det er dog slet ikke sikkert. Brøndby-anføreren er nemlig åben for at spille endnu en sæson i dansk fodbold for Brøndby.

– Det kan godt være, at jeg spiller en sæson mere i Brøndby, siger han til Politiken og tilføjer om et muligt sommerskifte:

– Jeg tager ikke noget tilbud bare for at tage det, fordi nu skal jeg ud igen og bevise en hel masse, så kan tingene hurtigt ende i noget skidt. Jeg skal kunne se mig selv det nye sted. Jeg skal have en god snak med både træneren og sportschefen og vide, at de virkelig vil mig.

Han erkender samtidig i interviewet, at hans opadgående formkurve naturligvis gør, at der til sommer kan komme det helt rigtige tilbud for alle parter.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: FCK vandt i Aarhus-drama, og FCN åbnede guldkampen: Se ALLE rundens Superliga-scoringer her!

Læs også: Brøndby snyder fans: ‘Forlænger’ med trio

Læs også: Avis: Brøndby-tysker forlænger ikke

OVERSIGT

Scroll to Top