Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: Lampard klar til at svinge øksen: OTTE mand skal ud i Chelsea
FCKs manager, Ståle Solbakken, ville ikke have, at spillerne skulle interviews efter nederlaget mod Istanbul Basaksehir. De skal koncentrere sig om deres kære, sagde han.
Selve ottendedelsfinalen i Europa League blev vundet af Istanbil Basaksehir med 1-0 på et sent straffesparksmål af bosnieren Edin Visca, men det var ikke det, som Ståle Solbakken helst ville tale om efter opgøret.
– Jeg er chokeret og forundret. Det her er meget svagt af UEFA, og turneringen har spillet fallit, sagde Ståle Solbakken om det europæiske fodboldforbund efter nederlaget til 6’eren.
Læs også: Vanvittigt: FCK-stjerne slår vagt i brystet – Zanka er vild med det
Han henviste til, at den omsiggribende coronavirus har spredt sig så meget, at Superligaen er suspenderet, og den tyrkiske liga skal i den kommende weekend spille uden tilskuere. Men der var tilskuere til kampen mellem Istanbul Basaksehir og FCK.
– UEFA skubber spillerne ud mod en kant, hvor de ikke kan gøre noget. Man kan ikke forlange, at mennesker skal koncentrere sig om at spille fodbold under den slags forudsætninger, sagde Ståle Solbakken.
Læs også: Holdkammerat: FCK-stjerne har kurs mod kæmpe skifte
– Spillerne har været så bekymret for deres kære, og det var kun takket være deres holdånd, at de kunne spille kampen, og nu skal de ikke svare på spørgsmål, for de skal kun koncentrere sig om deres kære. Det allervigtigste her i livet er trods alt, at mennesker har det godt, sagde nordmanden.
– Det her bør få et efterspil i UEFA, men det kommer der nok ikke. Det er muligt, at jeg bliver straffet for mine udtalelser nu, men det er der så ikke noget at gøre ved.
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.