I Premier League bliver der hvert år kæmpet om de fire topplaceringer, som giver adgang til Champions League. Derfor er det også nødvendigt topklubberne køber godt ind i sommerens transfervindue, hvis de skal gøre sig håb om en af disse placeringer, og lige nu er der altså fire Premier League giganter der kæmper om den samme spiller.
I Real Madrid løber den Columbiasnke landsholdspiller James Rodriguez rundt, og han har på det sidste haft svært ved at tilkæmpe sig en plads i startopstillingen hos Los Blancos. Derfor skulle han ifølge The Mirror nu være klar til at søge nye udfordringer, og de udfordringer kan meget vel være at finde i Premier League.
Her skulle de fire topklubber Manchester City, Arsenal, Liverpool og Chelsea angiveligt være klar til at byde på den teknisk stærke midtbanespiller.
James Rodriguez kom til Real Madrid i 2014, hvor han efter en flot første sæson har haft svært ved at finde sit topniveau. Derfor virker et skifte til Premier League heller ikke helt usandsynligt.