Daniel Wass erkender, at det er ved at være tid til at komme hjem til Danmark, og ifølge spanske medier skifter den danske landsholdsspiller til sommer.
Daniel Wass har været ti år i udlandet, efter han forlod Brøndby som ganske ung, og han har flere gange indikeret, at han gerne ville slutte ringen i sin tidligere klub. Den plan har han egentlig stadig.
– Jeg har et tilhørsforhold til Brøndby, i og med at jeg kommer derfra og er opvokset i Brøndby, så det er klart, at jeg også kigger den vej. De skal være lige så meget interesserede i mig, som jeg skal være interesseret i dem, siger han i et nyt interview med B.T.
Spanske medier skriver, at Valencia vil sælge ham til sommer, da begge parter er blevet enige om, at det er de bedste tidspunkt at skilles. Det er dog ikke givet, at det bliver Brøndby, der render med ham.
Læs også: Attraktiv lønpakke: FCK vil købe Brøndby-favorit
I spansk presse forlød det nemlig for nogle dage siden, at FC København har afgivet et bud på ham og tilbudt ham en flot kontrakt. Og et muligt FC Københav-skifte vil han ikke afvise.
I lange vendinger får han talt uden om, og aldrig rigtig svaret på, hvad han gør, hvis tilbuddet fra FC København er bedst.
– Der går altid rygter. Rygter og skriverier går jeg ikke op i. Dem er der rigtig meget af. Jeg ville ikke have andet at lave, hvis jeg skulle sidde og læse dem. Du får ikke et andet svar, end det jeg lige har givet dig. Timingen skal være rigtig, før jeg vender hjem.
Daniel Wass er en del af Danmarks EM-trup, og det ventes ikke, at der falder klarhed om hans fremtid før det.
VIDEO ØVERST I ARTIKLEN:’Åbenbart ekstremt kontroversielt’ – men derfor pegede David Nielsen på FCK’er som forårets profil!
Læs også: Brøndby vil gå imod transferstrategien: Har tidligere stjernespiller på blokken
Læs også: Sikker på Schwäbe-farvel: Nævner to mulige afløsere fra Superligaen
Læs også: Tre af verdens største klubber jagter Brøndbys vidunderdreng med voldsomt prisskilt