FCN-assistent Frank Hjortebjerg roser Jess Thorup forud eftermiddagens opgør.
Senere i dag tager FC Nordsjælland imod FC København i 3F Superligaen, og inden opgøret er der stor ros til Jess Thorup fra FCN-assistent Frank Hjortebjerg.
– Det er et meget, meget anderledes hold, vi møder denne her gang. Det er et helt andet spil, de forsøger at spille. Både med og uden bolden, siger Hjortebjerg til klubbens hjemmeside
Læs også: FCK forsøger at lokke Genk-stjerne til klubben – Får iskold afvisning
– Det har faktisk ikke særlig meget at gøre med det FCK-hold, som vi ellers har lært at kende og har sat pris på i mange, mange år. Det er en mindre revolution.
– Med bolden har det tidligere været et hold med en masse indlæg til bagerste stang. Det har været et hold med to midterforsvarer, der bygger spillet op med to centrale midtbanespillere, som alle fire lå tæt på hinanden.
– De kørte med sådan en kværnende og sikker boldomgang, indtil de var langt nok oppe på banen, havde fået modstanderen til at løbe langt nok og derfor kunne lægge indlægget. Sådan meget kort og firkantet fortalt.
Læs også: Niels Frederiksen på vej mod Brøndby-exit?
– Nu spiller de med knap så mange høje indlæg, og der er langt flere bolde mellem linjerne og bolde ind i mellemrummet. De har langt flere spillere inde centralt på banen. Der er færre målspark, der bliver sparket langt.
– Der er flere forsøg på flade gennembrudsbolde. Der er flere flade indlæg. Der er flere centrale midtbanespillere, der løber i feltet, og som også prøver at skabe et overtal inde centralt på banen.
– Hvis man skal opsummere, vil jeg sige, at det nye udtryk i højere grad er funderet mere på gennembrudspasninger fremfor indlæg. Det er funderet mere smalt end bredt. Det er mere spil nede fra keeperen af fremfor en lang bold og så sætte spillet derfra, siger Frank Hjortebjerg.
VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Kommentator: Thorups spin er som faderen, der klæder sig ud som julemand.
Læs også: Sportschef bekræfter: Brøndby har budt på ham – Kan skifte klub til vinter
Læs også: Brandvarmt Brøndby-talent ligner et kommende storsalg: Værdien brager i vejret
Læs også: INGEN forhandlinger: Dyr Brøndby-spiller må sluge lønnedgang eller smutte
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.