Ståle Solbakken fortæller, at Julian Ryerson ikke bliver klar til fredagens brag mod Frankrig.
Norge spiller fredag aften deres sidste kamp i gruppespillet, når de krydser klinger med Frankrig i en direkte kamp om førstepladsen.
Til opgøret må Ståle Solbakken dog se bort fra den profilerede højreback Julian Ryerson, som udgik med en skade i kampen mod Senegal, og den når han altså ikke at blive kvit.
– Ja, han er udelukket til i morgen. Han er ikke rejst hjem, vi holder ham her og håber, at der kommer fremgang hos ham.
– Han har det bedre i dag end i går. Men i morgen er han slet ikke i nærheden, siger Ståle Solbakken ifølge VG.