Aleksandar Pavlović bekræfter, at Manchester City var ude efter ham i sommers.
Manchester City var på en ihærdig jagt efter forstærkninger til midtbanen i sommerens transfervindue, hvor man blandt andet hentede Ayyoub Bouaddi, Enzo Fernandez og Elliott Anderson.
Undervejs havde man dog også riven ude efter Bayern München-profilen Aleksandar Pavlović, som dog afviste tilnærmelserne fra Manchester City prompte.
– Først og fremmest er det en ære, når en topklub som Manchester City ringer.
– Men jeg er vokset op i München, har levet hele mit liv her og har altid spillet for Bayern. Min familie og mine venner bor her, og for mig findes der ikke noget bedre. Derfor var beslutningen (om at blive, red.) ikke svær, siger Aleksandar Pavlović ifølge SportBild.
22-årige Aleksandar Pavlović har kontrakt med Bayern München frem til sommeren 2029.