Maher Carrizo var blevet udeladt af søndagens Superliga-brag på grund af disciplinære problemer.
FC København var søndag uden flere store profiler i topbraget mod FC Midtjylland, hvor løverne endte med at tabe 2-1.
Og mens Mads Emil Madsen missede kampen på grund af sygdom, så var situationen en lidt anden med Maher Carrizo.
Han var nemlig ikke en del af kamptruppen, da han var kommet for sent til lørdagens træning.
Det fortalte Bo Svensson efter kampen.
– Han kom for sent til gårsdagens træning, og så er konsekvenserne, som de er, sagde FC København-cheftræneren, mens han efterfølgende satte ord på, hvor Carrizo tog imod den beslutning.
– Med forståelse. Han er godt klar over, at det er reglerne, og de bliver håndhævet. Det er færdigt med den her kamp. Så er han tilbage til næste kamp, lød det fra Bo Svensson.