Thomas Nørgaard havde store roser til overs for Marko Divkovic efter søndagens sejr.
Brøndby IF kom søndag eftermiddag på rette spor igen, da de slog Lyngby med 5-2 hjemme på Vestegnen og dermed satte en stopper for en kedelig stime på fire nederlag på stribe i 3F Superligaen.
Og en af kampens helt store profiler var Marko Divkovic, som også modtog store roser fra Thomas Nørgaard efter slutfløjt.
– Marko er en topspiller. Han har international klasse i den hårdhed, han viser i duellerne.
– I min verden var han topkandidat som man of the match efter vores sejr over Lyngby.
– Han spiller med en særlig intensitet, han er aggressiv og så er han meget fremadrettede i sit spil. Særlig positivt er det, at han har en god forståelse, når vi møder en type modstander, som Lyngby, lyder det fra Thomas Nørgaard.