Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: Lampard klar til at svinge øksen: OTTE mand skal ud i Chelsea
Istanbul Basaksehir vandt den første ottendedelsfinale mod FCK med 1-0 på et sent straffesparks-mål.
For tredje kamp ud af tre mulige blev der dømt et straffespark efter VAR-afgørelse i en FCK-kamp i Europa League, da de danske mestre torsdag aften blev slået 1-0 i Tyrkiet af Istanbul Basaksehir.
Målet blev scoret tre minutter før den ordinære tids udløb. og det blev netop sat ind på straffespark af bosnieren Edin Visca.
Læs også: Vanvittigt: FCK-stjerne slår vagt i brystet – Zanka er vild med det
Det skete efter en kamp, hvor FCK dygtigt havde holdt Istanbul Basaksehir nede på et ret overskueligt antal chancer. Men Ståle Solbakkens udvalgte skabte retfærdigvis heller ikke ret meget selv.
Den største chance inden straffesparket faldt tidligere i anden halleg til brasilianeren Robinho. Han kom alene med FCKs målmand, Karl-Johan Johnsson, men den tidligere Manchester City-spillers forsøg strøg på tværs af målfeltet, hvor Demba Ba lige nøjagtig ikke kunne nå frem til bolden.
Læs også: Holdkammerat: FCK-stjerne har kurs mod kæmpe skifte
Samme Demba Ba havde haft en god mulighed i første halvleg, hvor den tidligere Hoffenheim-, Newcastle- og Chelsea-spillers forsøg susede lige ved siden af højre stolpe.
Inden da havde Irfan Kahveci været endnu tættere på, da han ramte stolpen efter et boldtab af FCKs Andreas Bjelland.
Der er planlagt en returkamp torsdag i næste uge uden tilskuere i Parken i København. Men det er tvivlsomt, om den bliver spillet på grund af coronavirus-smitten.
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.