Liverpool oplyser, at klubben har ansat Andoni Iraola som ny manager.
– Jeg er virkelig begejstret, virkelig begejstret.
– Man kender selvfølgelig Liverpool og ved, at det er en stor klub, en kæmpe klub og en af verdens største.
– Men når man kommer tættere på og får en bedre forståelse af klubben, indser man, hvor speciel den er, siger Iraola til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Man behøver ikke mange grunde til at blive tiltrukket af Liverpool. Liverpool er Liverpool.
– Men atmosfæren, fansene, klubben, spillerne, muligheden for at træne topspillere og chancen for at kæmpe om titler gør det umuligt ikke at blive tiltrukket. Det er svært at finde noget mere attraktivt end dette. Derfor glæder jeg mig enormt meget til at komme i gang.