Breel Embolo forstår ikke, at han fik rødt kort i kvartfinalen mod Argentina.
Der var drama for alle pengene i kvartfinalen mellem Schweiz og Argentina, og her endte et rødt kort til Breel Embolo med at blive kampafgørende.
Hovedpersonen selv, der fik sit andet gule kort for at filme, forstår dog stadig ikke dommerens beslutning.
– Jeg har set episoden igennem flere gange, og helt ærligt har jeg stadig svært ved at forstå beslutningen. Jeg fik et andet gult kort for film, men hele situationen opstod efter det, jeg mener, var en forkert kendelse mod Leandro Paredes.
– Hvis dommeren blot havde dømt frispark uden at give et gult kort, var VAR aldrig kommet i spil, fordi det ikke var en situation, der kunne gennemgås, siger han til TNT Sports og fortsætter.
– Det er det mest skuffende for mig. En række beslutninger, som aldrig burde være opstået, endte med, at jeg blev udvist, og at mit VM var slut.
– I stedet for at rette op på en fejl føltes det, som om processen førte til endnu en. Det er svært at se, hvordan det kan være fair, lyder det fra angriberen.