Brøndbys cheftræner er ikke tilhænger af, at man skal mødes både ude og hjemme i kvartfinalen.
Læs mere: https://footy.dk/floppede-i-broendby-nu-saelges-han-for-stort-millionbeloeb/
Pokalturneringen er der, hvor de store overraskelser sker. Der hvor et upåagtet amatørhold har muligheden for at sende en etableret Superliga klub ud. Det er charmen ved pokalbold, og i denne sæson er der også sket flere overraskelser. Middelfart slog OB, Frem trynede Lyngby, og så er der Brabrand. Århus-klubben har sendt både Randers og FC Nordsjælland ud af turneringen.
Nu mødes holdene dog både ude og hjemme, da de er nået til kvartfinalerne. Det gør det meget svært for de mindre klubber, hvis de gerne vil skabe endnu en overraskelse.
Læs mere: https://footy.dk/solbakken-broendby-vil-aergre-sig/
Jesper Sørensen mener da også, at de blot burde spille en kamp, som der bliver gjort i de tidligere runder.
– Når man spiller to kampe, tager man noget af charmen ud af pokalfodbold. Man favoriserer de største hold i Danmark, siger Brøndby-træneren og uddyber:
– Pokalturneringen er en fantastisk turnering. Den er skabt til de store aftener, hvor klubber der normalvis ikke har mulighed for at vinde, kan skabe overraskelser, siger Jesper Sørensen.
Brøndby møder AGF på søndag i Århus. Der er returopgør i Brøndby d.15 december.