Den italienske storklub har nemlig officielt bekræftet, at den 22-årige midtstopper har forlænget sin kontrakt med klubben.
Ifølge Sky Sport Italia løber den nye aftale helt frem til sommeren 2031.
Nyheden kommer kort tid efter, at Scalvini igen blev sat i forbindelse med et stort skifte.
Manchester City har blandt andet været nævnt som en af klubberne med interesse i den italienske landsholdsspiller, mens Newcastle tidligere også har været kædet sammen med ham.
Men nu har Atalanta altså sikret sig en langt stærkere position omkring forsvarsspillerens fremtid.
Scalvini har været i Atalanta siden 2015, hvor han kom til klubbens akademi som helt ung.
Siden har han arbejdet sig hele vejen op gennem ungdomssystemet og etableret sig som en vigtig del af førsteholdet.
På trods af sin unge alder har italieneren allerede rundet 144 officielle førsteholdskampe for Atalanta.
Med den nye kontrakt frem til 2031 bliver det samtidig markant sværere for interesserede storklubber at hente forsvarsspilleren billigt i de kommende transfervinduer.