Premier League-klubben holder nemlig fortsat kontakten til Real Madrid-stjernens repræsentanter frem mod de kommende transfervinduer.
Det skriver ESPN.
Liverpool har været interesseret i den franske midtbanespiller gennem flere år og forsøgte allerede at hente ham, inden han valgte Real Madrid tilbage i 2022.
Interessen er dog aldrig helt forsvundet.
Ifølge de nye oplysninger følger Liverpool fortsat situationen tæt og har bevaret kontakten til Tchouaménis bagland.
Et skifte er dog langt fra på plads.
Den 26-årige franskmand skrev tidligere i år under på en ny aftale med Real Madrid, og den spanske storklub har ikke aktivt forsøgt at sælge ham.
Tchouaméni skulle samtidig være glad i Madrid.
Ifølge TEAMtalk kan situationen dog ændre sig, hvis franskmanden på et tidspunkt mister sin faste plads og ender med at få en mindre rolle på holdet.
Her står Liverpool klar til at reagere.
Klubben ønsker fortsat at forstærke midtbanen, hvis den rette mulighed opstår, og Tchouaméni står højt på ønskelisten.
For nu handler det derfor mere om at holde døren åben end om konkrete forhandlinger med Real Madrid.