FCN-cheftræner Johannes Hoff Thorup har stor respekt for FCK, som FCN skal møde i mandagens opgør i Superligaen.
Der er et brag på menuen denne mandag i Superligaen.
FC Nordsjælland brager nemlig sammen med FC København i Parken.
Johannes Hoff Thorup, der er FCN-cheftræner, siger til klubbens hjemmeside, at FCK er et meget stærkt hold, man han har planen klar.
– De er et utrolig godt hold. De kan ændre et kampbillede rigtig hurtigt. Og det er noget af det, som vi er mest opmærksomme på, men som selvfølgelig også er sværest at forberede sig på. For de har en virkelig bred trup.
– Og de har mange forskellige typer af spillere på mange positioner. Så de kan spille på flere forskellige måder, alt afhængigt af, hvem de starter med – og hvem, der kommer ind fra bænken.
Der er kampstart klokken 19.