Brian Riemer ærgrer sig over Andreas Christensens afbud, men fortæller samtidig, at det er spild af tid at sidde og tude over.
Brian Riemer må som så mange gang før endnu engang undvære Andreas Christensen, når Danmark skal i aktion i Nations League den næste tid, hvor modstanderne hedder Norge, Portugal og to gange Wales.
Og selvom det uden tvivl er et stort tab for det danske landshold, at de må undvære FC Barcelona-profilen, så er det ikke noget, som Brian Riemer vil spilde sin tid på at tude over.
– Efter at have banket hovedet i puden fire gange, er det spild af tid at sidde og tude. Når den slags sker, tænker jeg på løsninger.
– For det handler om at træffe de rigtige beslutninger. Specielt fordi vi mister en af de bedste spillere, måske den bedste spiller, hvor meget var lagt an på ham.
– Vi er ekstra sårbare lige nu, fordi vi er et sted, hvor mange andre rutinerede også er forsvundet.
– Vi har spillere, som ikke har det samme cv eller den samme erfaring, men flere af dem er i fin form og har en flot fremtid foran sig, siger Brian Riemer med direkte henvisning til Oliver Provstgaard.