Rodri lægger ikke skjul på, at han er overrasket over de kommentarer, som Cristiano Ronaldo kom med ved Ballon d’Or-kåringen.
Det kom som lidt af en overraskelse, da Rodri tidligere på året snuppet Ballon d’Or-trofæet foran Vinicius Junior, der på forhånd var blevet udråbt til stor favorit.
Det også bag på Cristiano Ronaldo, som ikke lagde skjul på, at han synes, at den brasilianske kantspiller burde have vundet.
– Vini burde have vundet Ballon d’Or. Det var uretfærdigt i min optik, og det siger jeg gerne foran alle.
– De gav den til Rodri, som også fortjente det, men jeg synes, Vinicius burde have vundet, lød det således fra Ronaldo, og den udtalelse kommer bag på Manchester City-stjernen Rodri.
– Det er overraskende, hvis jeg skal være ærlig, for han ved bedre end nogen anden, hvordan denne kåring fungerer, og hvordan vinderen findes.
– Denne gang besluttede journalisterne, der stemte, at jeg skulle vinde den. De samme journalister har nok stemt på ham engang, og jeg forestiller mig, at han var enig med dem der, siger Rodri til AS.