Ansigtsgenkendelse kan snart blive en fast del af sikkerheden på alle fodboldstadioner i Superligaen. Formålet er at identificere og afvise personer, der tidligere har skabt uroligheder og er forment adgang. Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, erkender, at erfaringen med teknologien stadig er begrænset, men understreger, at forventningerne er høje.
– Teknologisk er det en udfordring at få klare billeder af disse personer. Men i nogle tilfælde kan man følge dem tilbage til steder, hvor de ikke er maskeret, selv hvis de til tider skjuler sig, forklarer Thomsen.
Ansigtsgenkendelsen kan også have en præventiv effekt, idet risikoen for at blive afvist eller arresteret kan afskrække potentielle ballademagere, tilføjer han.
Brøndby IF har brugt ansigtsgenkendelse i flere år, og FC København er også i gang med at indføre det. Thomsen afholder sig dog fra at sætte en præcis tidsplan for implementeringen på alle stadioner. Han regner ikke med, at det sker før tidligst næste sæson, og påpeger, at teknologien skal være helt klar, før den rulles ud.
Thomsen understreger desuden, at ansigtsgenkendelse kun er ét element i en bredere sikkerhedspakke:
– Ansigtsgenkendelse er ingen universalløsning, men en del af en samlet strategi, siger han.
Samarbejdet med politi og myndigheder er ifølge Thomsen velfungerende, og han roser justitsminister Peter Hummelgaard og andre politikere for deres støtte til brugen af nye teknologier, der skal gøre stadionoplevelsen tryggere. Som eksempel nævner han et fælles fokus på “indgangspartier,” der gør det muligt at identificere og afvise uønskede personer ved indgangen.
– Vi har brug for myndighedernes hjælp til at håndtere situationer, hvor flere personer afvises samtidig, siger Thomsen.
Divisionsforeningen arbejder også med at optimere det nationale register over hooligans. Klubbers egne registre kan kombineres med det nationale for at få et mere fyldestgørende overblik over uønskede personer. Thomsen håber på politisk støtte til en hurtigere registrering af personer i hooliganregisteret, selvfølgelig med respekt for de grundlæggende retsprincipper.
Et andet værktøj i kampen mod uro på stadion er politiets “fodboldhåndbog”, som indeholder retningslinjer for dialog og samarbejde med klubber og fans både før og efter kampe.
– Vi er nødt til at lære af erfaringer, dele dem og på den måde forbedre vores indsats løbende, understreger Thomsen.
Pakken mod fodboldbøller inkluderer en række allerede igangsatte initiativer, kommende tiltag og ansigtsgenkendelse, som forventes at have effekt på længere sigt.
– Der er iværksat mange gode initiativer, og de skal have tid til at vise deres fulde virkning, afslutter Thomsen.
