Jakob Poulsen fortæller, at manglende økonomiske muskler var blandt årsagerne til, at AGF ikke lykkes med at hente en angriber i sommerens transfervindue.
AGF vinkede i begyndelsen af sommeren farvel til Patrick Mortensen, som skiftede til Brøndby IF på en fri transfer.
Samtidig står aarhusianerne også over for en sæson med flere kampe end sædvanligt grundet deres deltagelse i europæisk fodbold, hvilket har fået folk til at skrige på endnu en 9’er.
Det lykkedes dog aldrig for AGF i løbet af sommerens transfervindue at hente en ny angriber til klubben, og nu forklarer Jakob Poulsen hvorfor i et interview med Viaplay.
– Vi har da forsøgt. Vi har forsøgt mange ting. Hvis vi havde pengene til at gå ud og betale syv mio. euro for en spiller, så havde han også stået her. Ingen tvivl om det. Men det er ikke der, vi er i fødekæden.
– Vi er den fjerde eller femtestørste klub rent økonomisk i Superligaen, så det er det niveau, vi er på, lyder det fra AGF-træneren.