Den polske superstjerne kan have fundet sin nye arbejdsgiver.
Robert Lewandowski har spillet sin sidste kamp for FC Barcelona, og han er derfor også på jagt efter en ny arbejdsgiver.
Og det kan meget vel ende med at blive et amerikansk eventyr.
På et pressemøde bekræfter MLS-klubben Chicago Fires cheftræner Gregg Berhalter, at man er i dialog med Lewandowski.
– Først og fremmest tror jeg ikke på, at der ikke findes andre tilbud. Det virker meget svært at tro. Jeg er sikker på, at en spiller på hans niveau må have tilbud. Når det gælder vores kommunikation, har vi haft en del kontakt – både med ham og hans bagland.
– Jeg kan tale frit, fordi han ikke længere er Barcelonas spiller, eller i hvert fald ikke vil være det i næste uge, og det er en spiller, vi gerne vil hente.
– Vi ser det som en fantastisk signing for klubben, byen og ligaen, tilføjede han på pressemødet ifølge Przeglad Sportowy One.