Morten Bruun håber, at Brøndby vil undersøge muligheden for at ansætte Kasper Hjulmand som ny cheftræner.
Brøndby IF er stadig på jagt efter en ny cheftræner, efter man valgte at fyre Steve Cooper som følge af en lang periode med skuffende resultater.
Samtidig er Kasper Hjulmand blevet fyret i Bayer Leverkusen, og det er en udvikling, som TV 2 Sport-ekspert Morten Bruun mener Brøndby bør følge tæt.
– Jeg elsker Superligaen og sidder her og vil gerne sende en hilsen til Brøndby, fordi det vil da være spektakulært med Kasper Hjulmand som ny træner, siger Morten Bruun til TV 2 Sport.