Michael Gregoritsch er med stor sandsynlighed snart endegyldig fortid på Vestegnen.
Michael Gregoritsch blev i vinters udlejet til FC Augsburg, efter et skuffende halvår på Vestegnen, hvor han både havde svært ved at finde vej til netmaskerne og fast spilletid.
Det har dog ikke været et problem i det tyske, hvor han har været en stor profil med seks mål og tre oplæg i 17 Bundesliga-kampe.
Og de flotte præstationer kommer efter alt at dømme også til at betyde, at FC Augsburg kommer til at benytte sig af den købsoption, som var inkluderet i lejeaftalen.
Ifølge Kicker, så er det meget realistisk, at FC Augsburg gør brug af købsoptionen inden VM-slutrunden går i gang den 11. juni.
Sky Sport Tyskland skriver endvidere, at beløbet skulle være på cirka en million euro – svarende til cirka 7,5 millioner danske kroner.