Hverken Jesper Lindstrøm, Adam Daghim eller Jonas Wind er at finde i den tyske klub efter sommerferien.
Mandag aften trak Wolfsburg det korteste strå i playoff-kampen mod Paderborn, og dermed skal danskerklubben en tur ned i Tysklands andenbedste fodboldrække.
Det får nu også konsekvenser for spillertruppen, som de efter alt at dømme ikke kan holde fast i.
Og allerede nu er der afklaring omkring de tre danskere, Jesper Lindstrøm, Adam Dhagim og Jonas Wind.
De to førstnævnte forlader nemlig Wolfsburg, efter deres lejeaftaler er udløbet, mens Jonas Wind ikke får sin kontrakt forlænget, som udløber denne sommer.
Foruden Jesper Lindstrøm, Adam Dhagim og Jonas Wind råder Wolfsburg over tre yderligere danskere i form af Christian Eriksen, Joakim Mæhle og Andreas Skov Olsen, og deres fremtid ligger formentlig også i en anden klub.