Stijn Spierings uddeler verbale øretæver til Frederik Birk i et opsigtsvækkende interview.
Stijn Spierings skiftede i vinter tilværelsen i Brøndby IF ud med amerikanske Real Salt Lake efter kun 18 måneder på Vestegnen.
Her nåede den hollandske midtbanespiller at optræde 40 gange for de blå-gule, mens han undervejs havde hele tre trænere i form af Jesper Sørensen, Frederik Birk og Steve Cooper.
Uanset hvem der var træner, så Stijn Spierings dog aldrig første mand på holdkortet, men særligt tiden under Frederik Birk var dårlig.
Og i et interview med Tipsbladet har den Stijn Spierings da heller ikke mange rosende ord til overs for Frederik Birk.
– Jeg synes ikke, han var klar til jobbet, for han var ikke erfaren nok til at lede gruppen. Han havde gode idéer om fodbold, men vi havde ikke et særligt godt forhold, fortæller Spierings, der også føler, at Frederik Birk forsøgte at gøre ham til syndebuk.
– Ja. Det var måske, fordi jeg var en af de udenlandske spillere, som fik en af de højeste lønninger i klubben, men jeg ved det ikke, siger han.