Hvorfor er I ikke klar?
Af Michael Kjærbøl
Jeg har på ingen måde lyst til at tale i dommedagsoverskrifter, og jeg er slet, slet ikke tilhænger af at nedgøre standarden og niveauet i Superligaen.
Men hvad er det dog der sker, når de danske hold deltager i de europæiske cupturneringer? Udfaldene af klubbernes første opgør her i denne uge placerede (ifølge statistik-eksperterne på Haslund info) Danmark som den dårligst præsterende nation i hele Europa, målt i forhold til ELO-simulationernes forventelige resulter. Det er simpelthen for ringe.
F. C. København formåede – med megen møje og besvær – dog at vinde på to straffesparksmål over upåagtede FC Drita fra Kosovo. Det var meget langt fra overbevisende, men formentlig tilstrækkeligt til at gå videre til næste kvalifikationsrunde, hvor Malmö venter i et brag, som man godt kan få bange anelser omkring.
Silkeborgs og Brøndbys uafgjorte kampe mod henholdsvis Akureyri og HB Torshavn er et meget, meget skuffende output. Begge begik den dødssynd at slippe gaspedalen og kontrollen, for i stedet passivt at forsvare en smal føring i slutfasen. Det bliver ofte straffet, og det blev det her. Både Silkeborg og BIF skal nu nok hive det samlede avancement i hus. Ellers vil det være noget i stil med en historisk fiasko.
FC Midtjyllands 1-1 på hjemmebane mod Hibernian FC stiller ”Ulvene” i en endnu mere penibel situation. Det er tidligt på sæsonen, javel. Men danskerne er da bedre stillet end modstanderne i den henseende, og Thomas Thomasberg har stort set samme materiale til rådighed som i fjor. Det er fortsat som om, at det kniber med at finde et fornuftigt bundniveau for sidste års sølvvindere. Der er mange dygtige individualister, men der mangler både stabilitet og en klar og tydelig spillestil. Det bliver ikke let på Easter Road i returopgøret, over for det entusiastiske skotske hjemmepublikum.
Vi har lige overværet en første runde i Superligaen, der bød på strålende underholdning, intensitet, spænding og masser af mål. Niveauet er rigeligt godt nok til at slå hold fra Island, Færøerne, Kosova og – ja også Skotland. Men hvorfor ser vi så en i dén grad bleg og mat udgave af vore europæiske repræsentanter – man fristes til at sige ENDNU EN GANG, når de skal spille internationalt?
Er det nerver? Mangel på rutine? For mange udskiftninger i trupperne? For dårlig ledelse fra de respektive trænerbænke? Jeg tror ikke på nogen af disse overfladiske svar. Men jeg har en fornemmelse af, at der prioriteres med blikket rettet imod den næste Superligarunde, frem for Europa Cup kampene.
Tidligere har vi ofte oplevet, at det koster ressourcer og kræfter at spille ”på flere heste”. F. C. Københavns europæiske succes for to år siden blev modsvaret af sløje hjemlige præstationer. Frygten for ikke at få en optimal start i ligaen overgår tilsyneladende de europæiske ambitioner. Særligt når der er tale om tilsyneladende ”overkommelige” modstandere. Der blev da også, fra flere sider, talt om nødvendigheden for ”rotation” – allerede efter den første SL-runde. Det er simpelthen ikke godt nok! Trupperne SKAL kunne håndtere at deltage i flere turneringer, og spillerne har bare at være klar til de – for dansk fodbold – så vigtige internationale opgør. Mentalt og fysisk. Der er ingen undskyldninger.
Jeg ser frem til endnu en forrygende SL-runde. Og til en – på alle parametre – forbedret indsats i de europæiske returopgør i næste uge. I kan ikke være andet bekendt!
