Vincent Kompany har stor respekt for Real Madrid inden onsdagens Champions League-brag.
Bayern München sikrede sig et forrygende udgangspunkt, da de i sidste uge snuppede en 2-1 sejr på Santiago Bernabeu.
Og inden onsdagens afgørende kamp bliver spillet på Allianz Arena er Bayern München da også favoritter til at spille sig videre i semifinalen.
Vincent Kompany er dog ikke interesseret i at tale om favoritværdighed inden opgøret.
– En af de helt store ting er selvfølgelig, at vi har stor respekt for Real. Det havde vi allerede før kampen på Bernabéu, og det har vi stadig. Vi forbereder os på den bedst mulige version af Real, som I nok så mod Manchester City. De nuværende resultater afspejler ikke det talent, de har i truppen. Det er stadig et af de bedste hold i Europa, siger Kompany til klubbens hjemmeside.
– Men hvad med historien om Barcelona, Atlético, Liverpool, Bayern, Arsenal? Alle kan fortælle en historie om, hvornår de gjorde noget utroligt. Det kan vi også, da vi tabte til Inter og rejste til Milano, var vi 100 procent sikre på, at vi kunne vinde. Det er Real også nu.
– Men vi ved også, hvordan vi kan gøre ondt på dem. Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kan vinde – vi kan tale om alt det andet bagefter, men inden da giver jeg ikke plads til noget som helst i den retning, lyder det fra den belgiske Bayern-træner.