Patrick Pentz undskyldte over for holdkammeraterne efter søndagens brøler.
Brøndby IF leverede endnu en forfærdelig præstation, da de søndag tabte med hele 3-0 til Sønderjyske.
Og her gjorde Patrick Pentz sig særdeles negativt bemærket, da han ved hjemmeholdets anden scoring leverede et fælt drop.
Efter slutfløjt forklarede han over for TV 2 Sport, at solen drillede ham.
– For at være ærlig havde jeg lidt problemer med solen – det havde jeg allerede under opvarmningen.
– Men det er ingen undskyldning, for jeg skal stadig redde den. Jeg skal redde den, og jeg undskyldte også til mine holdkammerater efterfølgende, siger han til mediet.