Kevin Mensah ser tilbage på tiden i Brøndby IF med stolthed.
Tidligere i dag kom det frem, at Kevin Mensah og Brøndby IF går hver til sit, når forsvarsspillerens kontrakt udløber ved årsskiftet.
I den forbindelse ser Kevin Mensah tilbage på tiden på Vestegnen i et interview med Brøndby TV, og her lægger han ikke skjul på, at rollen som anfører især er noget han kigger tilbage på med stolthed.
– At jeg har båret anførerbindet i Brøndby IF har været urealistisk, fordi jeg var så langt fra holdet. Først og fremmest har jeg haft en rolle som viceanfører i mange år og været med til at fortsætte den stærke kultur, der var i klubben, da jeg selv ankom.
– Jeg er meget stolt over det. Jeg tror ikke, jeg er blevet valgt på grund af mine sportslige evner, for der er mange, der er bedre end jeg er. Men jeg er blevet valgt på grund af mine lederegenskaber og fighterhjerte.
– At det kommer til en ende nu, ser jeg som meget naturligt. Jeg ser tilbage på min tid med stolthed, lyder det fra Mensah.