Den svenske offensivspiller har delt et opsigtsvækkende opslag på Instagram i kølvandet på sit skifte til saudiarabisk fodbold.
Efter adskillige uger, hvor Jordan Larsson er blevet meldt tæt på et skifte til saudiarabiske Al-Ettifaq, så faldt handlen endelig på plads mandag aften.
Men noget tyder på, at skiftet har skabt uro i klubben undervejs.
I hvert fald langer Jordan Larsson ud efter en række unavngivne personer i et længere opslag på Instagram.
– Jeg vil starte med at sige, at jeg er dybt skuffet over den måde, det hele sluttede på efter tre og et halvt fantastiske år i København.
– Det er en skam, at nogle mennesker forsøger at skade mit omdømme og mit eftermæle i København for at beskytte sig selv.
– Men af respekt og kærlighed til klubben vælger jeg ikke at udtale mig yderligere om sagen. Sandheden kommer altid frem, lyder det blandt andet fra Jordan Larsson i opslaget, som du kan se herunder:
