Everton flirter angiveligt med idéen om at hente Jack Grealish for anden gang.
Jack Grealish var i sidste sæson udlejet til Everton, hvor han fik genstartet karrieren efter en svær periode i Manchester City.
Og nu kan den engelske offensivspiller altså være på vej til The Toffees endnu engang.
Ifølge BBC, så holder Everton nemlig et vågent øje med Grealishs situation i Manchester City, hvor han fortsat virker til at være langt fra en plads i startopstillingen, selvom Enzo Maresca har overtaget tøjlerne hos The Citizenz.
Og det vil Everton altså forsøge at udnytte – måske endda på en permanent aftale denne gang.
Everton-direktøren Angus Kinnear lægger da heller ikke skjul på, at man stadig er i dialog med Grealish, som man meget gerne ser fortsætte i klubben.
– Han er en spiller, vi har været i kontakt med. Det var ingen hemmelighed, at han besluttede at få sin skadesgenoptræning her resten af sidste sæson – det behøvede han ikke, da han kunne være taget tilbage til Manchester City.
– Han er en spiller, der er blevet forelsket i den rigtige blå nuance, men i sidste ende er han en City-spiller, og det skal vi respektere, lyder det fra Everton-bossen.