Brøndby IF er blevet straffet hårdt efter sæsonens sidste hjemmekamp mod AGF.
Ifølge en afgørelse fra Fodboldens Disciplinærinstans tirsdag formiddag, er Brøndby blevet pålagt en bøde på 250.000 kroner og en betinget fratagelse af fans, helt eller delvist.
Annonce: Er du klar til EM – spil med hos Bet365 og modtag en bonus op til 1000 kr her
Den betingede fratagelse af fans bortfalder, hvis der i de næste 12 måneder ikke opstår vold eller hærværk ved Brøndbys kampe, som kan tilskrives klubben, enten på eller i nærheden af stadion.
Afgørelsen beskriver, at der i Brøndbys fanafsnit blev tændt 104 romerlys, 4 blitzlys og 3 røgbomber. Desuden blev kampen afbrudt efter 86 minutter på grund af en baneløber.
- Fodboldens Disciplinærinstans har ved fastsættelsen af sanktionen især lagt vægt på den omfattende og organiserede brug af pyroteknik, samt at tilskuere med tilknytning til Brøndby IF stod bag uroligheder og vold rettet mod AGF-tilskuere både på og omkring stadion. Desuden har Disciplinærinstansen bemærket, at dette er Brøndby IF’s 17. indberetning, lyder det i afgørelsen.
Brøndby har to uger til at anke afgørelsen.
AGF vandt kampen 3-2 på Brøndby Stadion.
Annonce: Er du klar til EM – spil med hos Bet365 og modtag en bonus op til 1000 kr her