Ifølge Bo Henriksen, så er der en oplagt kandidat som afløser for Brian Riemer.
Brian Riemers fremtid på det danske landshold har været et omdiskuteret emne gennem en længere periode, efter Danmark tidligere på året missede kvalifikationen til sommerens VM-slutrunde.
Og skulle det ske, at Brian Riemer ender med at blive fyret, så er TV 2-eksperten Bo Henriksen ikke i tvivl om, hvem der bør overtage ansvaret for de danske tropper.
Han peger således på Thomas Frank som den oplagte afløser.
– Jeg kan ikke sige så meget andet end, at jeg synes, at Thomas Frank skal være topkandidat, og det er også ham, der skal have tilbudt jobbet, hvis det kommer dertil, siger Bo Henriksen i podcasten Q&CO på Podimo.
Thomas Frank står fortsat uden job, efter han blev fyret i Premier League-klubben Tottenham for otte måneder siden.