The perfect guide to the casino

Ekspert forstår ikke Riemer: ‘I Portugal griner de af os’

Bo Henriksen forstår ikke, at Victor Froholdt ikke er fast mand på det danske landshold.  

Victor Froholdt har på rekordtid opnået stjernestatus i FC Porto, hvor han er en af de absolut største profiler i portugisisk fodbold.

Helt samme rolle har han ikke indtaget på det danske landshold endnu, hvor han den seneste tid ofte har været henvist til bænken.

Og det forstår Bo Henriksen ikke meget af.

Det fortalte han i studiet forud for torsdagens opgør mod Portugal, hvor han dog heller ikke var bleg for at rette lidt kritik mod Froholdt selv i første omgang.

– Man kan se, at han hele tiden er i den blinde vinkel. Der er altid en spiller (fra det andet hold, red.), der er foran ham. Han kan aldrig få bolden. Ellers er han på den sidste linje. Det er det, der er problemet. De (hans holdkammerater, red.) kan ikke finde ham.

– Det er så synd for det danske landshold. Han har så meget at komme med. Han er 650 millioner kroner værd. I Portugal sidder de og griner af, at han ikke spiller i dag. Det er en katastrofe, at vi ikke kan finde plads til sådan en mand, siger Bo Henriksen.

[wpcode id="735444"]

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top