FC Nordsjælland og Brøndby IF tørner sammen på søndag i et topbrag, men inden kampen er der opstået et komisk drama, der involverer Leicesters Mads Hermansen.
FC Nordsjælland har lavet en video på sine sociale medier, hvor de laver grin med en episode fra sidste sæson, hvor Brøndby lavede en trøje med Hermansens fantomredninger fra Right to Dream Park.
I videoen ses FCN-keeper Andreas Hansen redde to flasker Faxe Kondi, som Conrad Harder taber. FCN har lavet en t-shirt med teksten “Lynhurtige reflekser,” som en reference til episoden.
Læs også: Katjing! Hermansen sikrer Brøndby millionbeløb
Den sjove stikpille har dog også nået Hermansens bord. På X/Twitter svarer han: “Jeg kan desværre ikke komme på søndag, hvordan får jeg fat i en af trøjerne?”.
Kan desværre ikke komme på søndag, hvordan får jeg fat i en af trøjerne?🙃😂🤞🏼
— Mads Hermansen (@hermansenmads1) April 26, 2024
Opgøret mellem klubberne fra Farum og Vestegnen fløjtes i gang søndag kl. 16:00.