Selvom Chelsea endnu mangler at bekræfte tilgangen af Enzo Fernández fra Benfica, så menes handlen at være på plads. Nu kommenterer Benficas manager, Roger Schmidt, da også på tabet af den argentinske verdensmester:
– Vi talte om det, aftalen er indgået, det er en del af fodbolden, men det, der betyder noget, er Benfica, indleder den tyske træner til Sport TV ifølge Record og fortsætter:
– I dag vil jeg ikke tale om spillere, der ikke længere er her. Jeg er tilfreds med de spillere, der er her, jeg kan lide deres indstilling, deres tålmodighed, de kan lide at spille for Benfica. Det er meget vigtigt. Benfica er en fantastisk klub, og vi nyder virkelig at spille for Benfica, og vi har gjort alt for at gøre fansene glade og i sidste ende blive mestre.
Læs også: Overblik: Alle vinterens handler i Superligaen
Enzo Fernández forventes at blive den dyreste spiller i britisk fodbold nogensinde, hvor han dermed vil overgå 875 millioner kroner-transferen for Jack Grealish, som Manchester City i 2021 købte i Aston Villa.