Spillermarkedet er i forandring, siger transferjournalisten Søren Sorgenfri, som har svært ved at forstå, at FC Københavns Rasmus Falk og Brøndbys anfører Andreas Maxsø stadig er i Superligaen.
Rasmus Falk har været en stor profil i Superligaen i mange år, og han tog til FC København tilbage i 2016 på en fri transfer – målet var en mellemlanding inden et stort udenlandsskifte.
Seks år senere hedder hans klub stadig FC København, og for ikke mange måneder siden forlængede han sin aftale med løverne helt frem til 2025 – dermed afskrev han mere eller mindre en stor udenlandskarriere.
Men hvordan kan det ske, at en af Superligaens bedste midtbanespillere i mange år ikke får det tilbud, som gør, at han rykker til enten Italien, Spanien eller England?
Hans agent har ved flere lejligheder udtalt, at der har været rigeligt med tilbud, men tilsyneladende ikke det rigtige – for så var han smuttet, for det har været hans ønske i mange år.
Hos rivalerne fra Brøndby render der også en dygtig dansker rundt, som har en endnu større trang til at skifte til en udenlandsk klub. Han hedder Andreas Maxsø og er anfører for de forsvarende danske mestre.
Den stærke stopper, som tirsdag fik minutter for det danske A-landshold, skrev kontrakt med Brøndby i 2019, og planen var også lagt her. Et par år på Vestegnen – og så afsted.
Nu har han snart været i Brøndby i tre år, og det peger mere på en forlængelse end et skifte, for der er simpelthen ikke klubber, der byder sig til på en af Superligaens bedste stoppere.
Læs også: Fra 15 millioner kroner til 4,5 millioner kroner: Spillers markedsværdi i frit fald
Ifølge den anerkendte transferjournalist Søren Sorgenfri har spillermarkedet ændret sig så markant, at det bliver sværere for Superligaens lidt ældre, etablerede spillere at komme ud.
Det giver han udtryk for i sin Transfer Talk, hvor han skriver, at de etablerede spillere i andre ligaer ikke koster det samme som før covid19, og derfor bliver de støvet op før Superligaens spillere.
– At en spiller som Rasmus Falk stadig løber rundt i Superligaen, og at Andreas Maxsø kun har fået tvivlsomme henvendelser er fine beviser for et spillermarked i forandring. Tidligere ville begge spillere af den kaliber og alder være skudt af for længe siden til udlandet og ikke til russiske eventyr, skriver han blandt andet.
Derudover fortæller transferjournalisten, at klubberne kigger på de unge spillere, som de vil betale mere for – og sådan vil det formentlig være i mange år i fremtiden.
Andreas Maxsø fik konkrete tilbud fra FK Rostov og Bordeaux, som begge trak sig fra aftalen til sidst. Der har ikke været meldt om konkret interesse i Rasmus Falks underskrift.
FC København-midtbanespilleren har dog åbnet op for at skifte til MLS, som blandt andet Mikael Uhre gjorde det i vinter. Her er der større mulighed for, at de vil betale for en ældre, etablerede spiller.
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Brøndbys fødselsdagshilsen til FCK’er går viralt – Her er ‘forklaringen’
Læs også: CV skød prisen i vejret: Blokerede Bruus’ vilde skifte
Læs også: Lod dem gå gratis i sommers: I dag har de en samlet værdi på 25 millioner kroner
Læs også: Talent glippede engelsk skifte: Så mange millioner er han værd
Læs også: Medie: Brøndby vil købe ny venstreback i Holland