The perfect guide to the casino

Surt for Zidane og Real Madrid: Mbappé vil forlænge med Paris Saint-Germain

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League


Real Madrid har jagtet Kylian Mbappé i årevis, men klubben kan komme til at vente endnu længere.

Paris Saint-Germain har tilbudt Kylian Mbappé en forlængelse af kontrakten, og det tilbud tygger den 21-årige franske angriber på.

Spanske AS citerer franske l’Équipe for, at tilbuddet indeholder en lønforhøjelse, og i betragtning af udbruddet af coronavirus er det ikke noget, han vil få ret mange andre steder.

Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris

Økonomisk kan tilbuddet altså nok ikke blive meget bedre, og samtidig vil en forlængelse have den effekt, at den lukker spekulationer om Kylian Mbappés fremtid. Derfor overvejer den franske ligas topscorer at sige ja tak til de franske mestres tilbud.

Netop nu udløber Kylian Mbappés kontrakt i sommeren 2022. Det fremgår ikke, hvor mange år Paris Saint-Germain har tilbudt at forlænge kontrakten med.

Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!

Real Madrid har jagtet Kylian Mbappé i årevis, og træner Zinédine Zidane er en stor beundrer af sin landsmand.

I 2018 valgte Kylian Mbappé at sige nej til Real Madrid med den begrundelse, at han ikke følte, at han var klar til at spille for klubben endnu.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top