José Mourinho forventer, at der kan gå meget lang tid, før der bliver truffet en endelig afgørelse i City-sagen.
I slutningen af september blev Manchester City kendt skyldig i alvorlige brud på de økonomiske regler i Premier League i perioden 2009/10-sæsonen til 2017/18-sæsonen.
The Citizens var dog hurtige til appellere sagen, som dermed kommer til at trække ud, og José Mourinho er derfor heller ikke i tvivl om, at der kommer til at gå lang tid, før der bliver truffet en endelig afgørelse.
Det fortæller han til Corriere dello Sport.
– Jeg tror, at vi før eller siden får en afslutning på det, men vi er begge (journalisten og Mourinho, red.) i 60’erne, så vi skal være heldige, hvis vi stadig er her, når den endelige afgørelse falder.
– Der kommer en afgørelse, så appeller og derefter endnu flere appeller, lyder det fra Real Madrid-træneren, som selv har en lang fortid i Premier League, hvor han har stået i spidsen for Chelsea, Manchester United og Tottenham.