Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League
Her har du søndagens rygtebørs.
Nyrige Newcastle er parate til at gå i budkrig med Manchester United om FC Barcelonas chilenske midtbanespiller, Arturo Vidal. Den historie har Sportsmole.
Der ser ikke ud til at være megen fremtid i Liverpool for Xherdan Shaqiri. Ifølge Football Insider er klubben villige til at halvere den oprindelige salgspris på 28 millioner pund (240 millioner kr.) for at slippe af med den schweiziske midtbanespiller.
Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris
Atlético Madrids træner, Diego Simeone, har ifølge italienske Tuttosport været i kontakt med landsmanden Mauro Icardi – eller mere præcist udtrykt: Hans kone, Wanda Nara, som også er agent for angriberen. Han er ejet af italienske Inter, som i denne sæson har lejet ham ud til de franske mestre fra Paris Saint-Germain, hvor han har gjort det glimrende.
Apropos Atlético Madrid. MARCA skriver, at den spanske angriber, Diego Costa, er billigt til salg til sommer. Faktisk kan man få angriberen kvit og frit, hvis man ellers kan blive enig med den tidligere Chelsea-spiller om en løn.
Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!
Hertha Berlin er ifølge franske Foot Mercato interesserede i den tyske fløjspiller, Julian Draxler, fra Paris Saint-Germain – men det er Arsenal også…
Ajax vil ifølge Daily Telegraph (kræver login) have mindst 35 millioner pund (300 millioner kr.) i overgangssum, hvis de skal sælge deres målmand, André Onana. keeperen fra Cameroun har været sat i forbindelse med Chelsea, Tottenham, FC Barcelona og Paris Saint-Germain.
En anden Ajax-spiller, den argentinske venstre back, Nicolas Tagliafico, kan ende i FC Barcelona til sommer. Det forudsætter dog ifølge El Mundo Deportivo, at de spanske mestre sælger Junior Firpo, der kom til klubben fra Betis sidste sommer, men som ikke har kunnet slå Jordi Alba af.
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.