Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League
Peter Schmeichel er den bedste målmand i Premier League nogensinde, mener både Ian Wright og Alan Shearer.
Football London har bedt de to angrebs-koryfæer om at lave en liste over de ti bedste målmænd i Premier Leagues historie (siden 1992(.
De havde frit slag, men ikke desto mindre endte de to tidligere engelske landsholdsspillere op med nøjagtig de samme navne – bare i lidt forskellig rækkefølge.
Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris
De er dog helt enige om, at Schmeichel – Peter, vel at mærke – er den bedste målmand, der har spillet i Premier League. Han spillede for Manchester United fra 1991-99 og senere for Aston Villa og Manchester City.
Ian Wright spillede bl.a. for Arsenal og Crystal Palace, og han valgte Peter Schmeichel foran den tidligere Arsenal-målmand, David Seaman.
Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!
– I forhold til målmands-evner var der ikke den store forskel. Men Schmeichel kommer lige foran Seaman på grund af de trofæer, han vandt. Men David Seaman gjorde mig til en bedre angriber, når jeg trænede med ham, for man skulle virkelig være god for at overliste ham, siger Ian Wright, mens den tidligere Blackburn-, Newcastle- og Southampton-angriber, Alan Shearer, ikke har nogen begrundelse for at vælge Peter Schmeichel som sin nummer et.
Peter Schmeichel var som målmand i Manchester United med til bl.a. at vinde fem mesterskaber og en Champions League-titel.
Af nuværende målmænd er der kun tre på listerne. Det er brasilianerne Alisson (Liverpool) og Ederson (Manchester City), samt spanske David de Gea (Manchester United).
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.