Randers måtte rejse hjem med et nederlag og det var derfor også en meget skuffet Kasper Fisker, som Footy.dk fangede efter kampen.
Randers’ Kasper Fisker lagde ikke fingre imellem, da han beskrev 2. halvleg.
– I 2. halvleg starter vi godt, men så spiller vi bare børnefodbold derfra. Er ikke farlige nok, er ikke ivrige efter at score, vi tør ikke at tage fat i bolden og skabe de chancer vi skal skabe, inkl. mig selv og så laver vi nogle børnefejl i forsvaret, på midtbanen, i angrebet.. altså vi spiller børnefodbold i 2. halvleg.
Det var 4 kampe uden scoringer i Superligaen for Randers’ vedkommende, hvilket bekymrer Fisker.
– Ja det er 5 kampe vi har tabt, det er faktisk mere bekymrende, synes jeg. Selvfølgelig er det da også bekymrende vi ikke har scoret. Jeg synes vi skaber nogle farlige situationer i starten af 2. halvleg, hvor vi burde skulle have scoret, men ja selvfølgelig er det da pisse irriterende, at vi ikke får scoret.
I forhold til kampen om top 6, er Fisker usikker på, hvad fremtiden byder.
– Der er mange fejl i én og det må man bare ikke begå i Superligaen, så kommer vi nok ikke i top 6.