Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: FC København kan lave vanvidssalg: Stenrig storklub vil betale 100 mio. kroner for Mohamed Daramy
Brentford tabte den sidste hjemmekamp mod Barnsley, og derfor rykker danskerklubben ikke op i Premier League. Men de får en chance til.
Thomas Franks mandskab må ud i play-off for eventuelt at sikre sig oprykning til Premier League. Derimod er West Bromwich klar til den bedste række.
Chancen var ellers tilstede for Brentford, for West Bromwich måtte i sidste kamp nøjes med 2-2 hjemme mod Queens Park Rangers, som intet kunne nå.
Læs også: FC København-emne skifter til italiensk klub for 13 millioner kroner
Derfor jagtede Brentford også et afgørende mål hjemme mod Barnsley, hvor stillingen var 1-1. Men i stedet slog de nedrykningstruede gæster kontra, og Clarke Oduor scorede til slutresultatet 1-2.
Dermed rykker West Bromwich Albion op i Premier League efter to års fravær. Det samme gør Leeds, der allerede havde vundet rækken inden sidste spillerunde.
Læs også: FC Midtjylland gør det igen: Sætter ild til Twitter med provokerende opslag
Brentford må nu i play-off, hvor holdet møder Swansea. Den anden play-off semifinale står mellem Fulham og Cardiff. De to vindere mødes i en finale, hvorfra vinderen rykker op i det forjættede land.
I bunden røg Charlton og Hull ud, og det samme ville Barnsley egentlig have gjort, selvom de slog Brentford. Men de kunne faktisk juble, for de slutter trods alt fjerdesidst, fordi Wigan skal have 12 minuspoint, fordi de er gået i administration. Dermed rykker Wigan også ud af Championship for tredje gang på seks år.
(Du kan se højdepunkter og mål fra kampen mellem Brentford og Barnsley på videoen øverst på siden).
Læs også: Ekspert med kryptisk melding: Jores Okore laver Superliga-skifte
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.