Paris Saint-Germain var bagud to gange, men formåede alligevel at hive en sejr i land i udekampen mod Marseille.
Her til aften var der dømt topopgør og derby i Frankrig, da tredjepladsen Marseille tog i mod andenpladsen PSG. Marseille ville med en sejr gå over PSG, mens pariserne med en sejr ville overtage førstepladsen i rækken fra Lyon. Der skulle gå en halv time før der blev scoret i topopgøret, og det var værterne som bragte sig i front via André-Pierre Gignacs scoring med hovedet. Det tændte for alvor op under kampen og før pausen nåede Blaise Matuidi at udligne med en fantastisk scoring, mens Gignac med sit andet mål i kampen sendte Marseille til pause med en 2-1-føring.
Efter pausen satte PSG’s stjernebesatte mandskab sig i gennem og på to minutter fik man bragt sig i front på et mål af Marquinhos og et selvmål af Marseilles Morel. PSG kunne dermed trække sig ud af opgøret med en meget vigtig sejr og håneretten over rivalerne. Se scoringerne fra opgøret herunder.
Mest læste på Footy.dk
1. Guardiola: Jeg ville gerne have 1.000 eksemplarer af denne spiller
2. Medie: Carles Puyol vil gøre comeback – Det bliver dog ikke for Barcelona
3. Medie: Hummels har afsløret sit sommerskifte til holdkammerater
4. Toptræner: Kun disse tre er bedre end Alexis Sanchez
5. Top 10: De dyreste Bayern München-indkøb nogensinde