Den 27-årige Brøndby-spiller Nicolai Vallys kan bryste sig af en flot titel. Spillerforeningen har netop kåret ham til “Årets Superligaprofil” foran holdkammeraten Daniel Wass og FCK-profilen Elias Achouri. Vallys løb med prisen efter at have modtaget 30% af stemmerne.
Vallys skiftede til Brøndby fra Silkeborg IF i sommeren 2022 og har siden imponeret stort for de blå-gule. Han har bidraget med hele 11 mål og 8 oplæg i 27 kampe, og hans gode præstationer har også givet ham debut på det danske A-landshold, hvor han var med i 4-0 sejren over San Marino.
Læs mere: Husker du den tidligere Brøndbyspiller Jean Philippe Peguero? Sådan ser han ud i dag
Den flotte sæson for Vallys kulminerede altså med kåringen til “Årets Superligaprofil”.
Næste opgave for Vallys og Brøndby er derbybraget mod FC København på søndag kl. 16.00