Thomas Nørgaard sætter nu ord på de ting, som er gået galt for Brøndby i det seneste par kampe.
Brøndby startede ud med lyn og torden i den nye Superliga-sæson, men i de seneste par kampe mod FC Nordsjælland og Randers FC har det haltet for de blå-gule, som har tabt de to kampe med en samlet målscore på 1-6.
Og mandag aften står Brøndby IF over for en svær opgave, når de gæster MCH Arena, hvor FC Midtjylland venter i en svær udebanekamp.
Og Thomas Nørgaard er da heller ikke i tvivl om, hvilke ting der skal rettes op på, hvis Brøndby skal sikre sig et godt resultat.
– Vi har lukket for mange mål ind, og så har vi ikke brugt bolden godt nok på trods af, vi har haft den rigtig meget.
– Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at vores projekt bliver ved med at udvikle sig. Vi får svar hele tiden, nogle gange – inklusiv de to sidste kampe, hvor vi har lukket for mange mål ind – så tolker vi på de svar, vi får, og så skal vi gøre os dygtigere, og vi skal blive bedre, og det skal vi skynde os at blive, siger Thomas Nørgaard.