The perfect guide to the casino

Ugens Hold i Premier League – Runde 4

Runde 4 er slut i Premier League, og Torben Aakjær har til footy.dk sat Rundens Hold, som du kan se herunder.

Torben Aakjær har i mange år arbejdet som først elite-ungdomstræner i Danmark, og de seneste 10 år som scout og rådgiver, hvor han har været ansat i Herfølge BK, Hamburger SV, Manchester United, og aktuelt brasilianske Sport Club Corinthians Paulista. Herudover arbejder han for et par unavngivne tyske klubber med scouting i Europa.

Han har skrevet nedenstående og indholdet repræsenterer kun forfatterens holdning.

_________________________________________________________________________

Holdet:

Resultaterne:
Stoke City vs Manchester United 2-2
Southampton vs Watford 0-2
Leicester City vs Chelsea 1-2
Everton vs Tottenham 0-3
Brighton vs WBA 3-1
Arsenal vs Bournemouth 3-0
Manchester City vs Arsenal 5-0
Burnley vs Crystal Palace 1-0
Swansea vs Newcastle 0-1
West Ham vs Huddersfield 2-0

Efter blot 4 runder har de 3 klubber, som jeg personligt forventer mig mest af i igangværende sæson, lagt sig i front, men selvom det naturligvis er alt for tidligt at gisne om det videre forløb endnu, så skal Arsenal, Liverpool og Tottenham, trioen som må for-ventes at kunne true de 3 førende klubber, i hvert fald ikke tabe alt for mange point i den nærmeste fremtid.

De 2 Manchester klubber virker godt kørende, om end United næppe er helt tilfredse med blot at hente 1 point i Stoke, mens rivalerne fra City helt forståeligt må være jublende glade over nedsablingen af Liverpool, som tilmed fik en af deres nøglefolk i Mane udvist, hvorved han står til karantæne, og med uvisheden omkring en anden nøglefigur i truppen, Coutinho, begynder Klopps trup at se faretruende tynd ud.

Jesus og Aguero var forrygende for City, og når man som Pep kan tillade sig at starte med en spiller som Sane på bænken, og efter at han har sat den hurtige tysker på banen, scorer denne 2 mål i det sidste kvarter af kampen. City manglede Kompany og Sterling, mens Gundogan nærmer sig et come back for alvor, og så burde holdet ikke blive dårligere.

Arsenal vandt en sikker sejr over Bournemouth i en kamp hvor især Welbeck var stærk, men også hans angrebsmakker, Lacazette spillede godt, og det var netop denne duo som scorede alle holdets mål, hvorved Arsenal ikke sank helt ned i dyndet, men stadig kan ane den sjove ende af tabellen.

Crystal Palace er stadig det eneste hold der hverken har fået point eller scoret mål, og det fik bestyrelsen til at foretage en hurtig beslutning, da man mandag meddelte at De Boer var fyret. Hvem der bliver hans afløser er endnu uvist, men den tidligere engelske landstræner, Roy Hodgson er favoritten. Bournemouth har, ligesom Palace, 0 point, men har dog fået scoret mål, mens West Ham, der lå sidst sammen med Palace, fik deres første sejr i sæsonen, da de besejrede danskerklubben Huddersfield, hvor ingen af de 3 startende danskere, Billing, Zanka eller Lössl var prangende, nok nærmere tværtimod. Heller ikke Kasper Schmeichel så specielt stærk ud for Leicester, da de tabte hjemme til Chelsea, mens Eriksen omvendt fik scoret sit første mål i sæsonen, da Tottenham relativt ubesværet kørte hen over ellers stærke Everton.

Premier Leagues sidste dansker, Pierre Emile-Højbjerg, fortsatte den triste tendens, da han for fjerde gang ud af lige så mange mulige end ikke var udtaget til truppen.

Afslutningsvis skal det bemærkes at Coutinho og Costa stadig ikke har spillet i indeværende sæson, og det sidste er helt sikkert ikke hørt i disse sager!

OVERSIGT

bet365

Casibom GirişJojobet Girişcasibomholiganbet girişmatadorbetbaywinJOJOBETjojobet girişgrandpashabet
Scroll to Top