The perfect guide to the casino

Transferfesten fortsætter: FCK har hollandsk offensivspiller på blokken

Indkøbsfesten i FC København ser ud til ingen ende at have. 

Løverne fra hovedstaden har været særdeles aktive i sommerens transfervindue, hvor man først og fremmest har sikret sig Pantelis Hatzidiakos og Marcos López på permanente aftaler.

Derudover har man også brugt mere end 100 millioner danske kroner på at hente midtbanespilleren Dominik Sarapata, angriberen Youssoufa Moukoko og målmanden Dominik Kotarski til klubben.

Man kunne derfor også godt fristes til at tro, at transferfesten var på vej mod at nå sin ende, men det ser altså ikke ud til at være tilfældet.

Ifølge det store hollandske medie Voetbal International, så sættes FC København nemlig i forbindelse med den hollandske offensivspiller, Sontje Hansen, som til dagligt slår sine folder i NEC Nijmegen, hvor Magnus Mattsson blandt andet har en fortid.

Og det kan altså ende med at blive endnu en dyr transfer for FC København, hvis et køb af Sontje Hansen skal realiseres.

Ifølge Transfermarkt.com, så har han nemlig en markedsværdi på 4 millioner euro – svarende til knap 30 millioner kroner.

Derudover løber hans nuværende aftale med NEC Nijmegen også helt frem til sommeren 2027, og ifølge førnævnte medie, så meldes der også om interesse fra både Wrexham og Middlesbrough.

23-årige Sontje Hansen noterede sig i den seneste sæson for seks mål og lavede fire oplæg i den bedste hollandske række.

OVERSIGT

bet365