De blå-gule fra Vestegnen ser ud til at have genfundet melodien.
Brøndby IF har kæmpet med spillet i denne sæson, men i sidste weekend viste de gode takter mod FC Midtjylland, og det fortsatte de med i aftenens kamp mod AGF.
Her leverede de blå-gule nemlig endnu en solid præstation, da de hviie fra Aarhus blev sendt hjem med et 2-1 nederlag i bagagen.
Allerede efter 13 minutters spil satte Nicolai Vallys ild til Brøndby Stadion, da han scorede til 1-0.
Og i anden halvleg udbyggede Mathias Kvistgaarden føringen til 2-0 efter 50 minutter.
Efter 73 minutters spil reducerede Patrick Mortensen til 1-2, men AGF formåede aldrig at komme yderligere på måltavlen, og dermed sluttede opgøret altså 2-1 til Brøndby.