Morten Frendrup skiftede tilbage i vinteren 2022 til den daværende Serie A-klub, Genoa, der dog siden er rykket ned i den næstbedste række i italiensk fodbold. Her har danskeren etableret sig som fast mand for den traditionsrige klub, der pt. indtager en andenplads i Serie B.
De gode præstationer har nu fået den tidligere Brøndby-profil til at drømme stort, da han i fremtiden har en ambition om at blive udtaget til det danske landshold.
– Jeg tror, at enhver fodboldspiller drømmer om at bære dets lands landsholdstrøje, indleder Morten Frendrup til Tuttomercatoweb og fortsætter:
– Det gør jeg naturligvis også, men alt omkring landsholdet afhænger af, hvordan jeg gør det her i Genoa, siger danskeren.
Den alsidige midtbanespiller har adskillige ungdomslandskampe på sit CV og har senest spillet 11 kampe på U21-landsholdet.